INSPIRATION

der er en universel frygt for, at indførelsen af intelligente maskiner i samfundet vil være som at træde over kantstenen og ud på vejen uden orientering. Vi kan krydse uskadt, men vi går blinde. Robotter og kunstig intelligens er designet i vores eget spejlbillede for at gøre os komfortable, men alligevel er det på grænsen til uhyggeligt. På hvilket tidspunkt bliver perfektion umenneskelig? Og var vi selv nogensinde mere end blot komplekse algoritmer forklædt som biologi og natur? Vi fandt vores inspiration i kunsten og spørgsmålene omkring den kommende verden og den udødelige fascination af dens for tidlige udforskning; mens vi også overvejede tanken om, at vores vej var planlagt hele tiden.